Valg af solcellepanel

Hvilken type solceller skal man vælge?

  • Monokrystallinsk
  • Polykrystallinsk
  • Tyndfilm og andet

Generelt forøges effektiviteten med 7-10% årligt og fælles for langt de fleste produkter er, at der er 10 års produktgaranti, 90% produktionsgaranti efter 10 år og 80% produktionsgaranti efter 25 år.

Valg af paneltype og leverandør er primært afhængig af

  • Pris
  • Kan leverandøren servicere produkt- og produktionsgarantien om 10-25 år?
  • Effektivitet af solcellerne i forhold til placering
  • Samlingskvalitet og kvaliteten af de enkelte elementer som bruges i panelet
  • Visuelle designs

De senere år er der kommet nye typer på markedet, der ikke er baseret på silicium. Vi vil prøve at komme med et kort uddrag her

Monokrystallinske solceller En monokrystallinsk solcelle består af ét siliciumkrystal. Solcellerne er som standard sorte med en ensartet overflade. De er normalt runde i hjørnerne, men ønsker man en særlig tæt pakning i det færdige modul, kan de skæres ud i kvadrater. De enkelte celler er monteret mellem to lag glas eller mellem et glas- og et plastlag. Monokrystallinske celler har en mere ensartet overflade. De er mere sorte end polykrystallinske paneler og hvert panel kan producere ca. 5-10% men koster typiske også 10-15% mere end de polykrystallinske paneler, når man sammenligner pris med effektivitet.

På verdensplan er monokrystallinske paneler ikke så udbredt som polykrystallinske.

Polykrystallinske solceller Polykrystallinske solceller indeholder flere siliciumkrystaller og de er ofte i blå nuancer og firkantede. De enkelte krystaller i solcellen kaster lyset forskelligt tilbage, hvilket giver en “levende” overflade. Polykrystallinske paneler er det mest udbredte i verden.

Solcellepaneler er normalvis monteret i en aluminiumsramme som fastgøres til tag eller facade via et monteringssystem. Der findes også moduler uden rammer. Disse fastgøres direkte i glasset eller tilpasses konstruktionen på en glasflade. De rammeløse moduler er især velegnede hvis solcellerne skal integreres i taget eller facaden og ikke blot placeres ovenpå. 

Tyndfilmssolceller og amorfe og ikke-krystallinske typer De først udviklede tyndfilmssolceller var baseret på amorft silicium (a-Si), og senest er der kommet solceller af bl.a. kobber-indium-selen (CIS) og cadmium-tellurid (CdTe). De har et lavt materiale- og energiforbrug i fremstillingen. Siden 2005 er deres markedsandel blevet mere end fordoblet.

Amorfe siliciumceller hører til familien af tyndfilmssolceller. Den fotoaktive halvleder er i dette tilfælde amorft silicium (formløst eller ikke-krystalliseret silicium), hvorpå der dampes et bærende underlag, oftest glas. Materialeforbruget er lavt og det giver en betragtelig energibesparelse ved fremstillingen, sammenlignet med krystallinsk silicium. Amorft silicium er langt den mest udviklede teknologi. Effektiviteten er imidlertid en del lavere end med krystallinske solceller. Amorfe eller mikromorfe solceller kan fås i mange former.

Man kan også få solcellemoduler af metalfolie og kunststof, som i modsætning til glasmoduler kan bøjes uden at tage skade. Farven er rødlig brun til sort.

En anden type er CIS-tyndfilmssolceller (Cu = kobber, I = indium, S = selen), som er en siliciumfri teknologi. Farven er sort, og deres effektivitet kan sammenlignes med krystallinske celler. De er meget velegnede til nettilsluttede anlæg.

Vi har valgt primært at arbejde med nogle af de førende leverandører på markedet. Du kan læse mere om vores løsninger her

 

CapWorks Solar er kendetegnet for effektive solcelleløsninger til gode priser